lørdag den 7. april 2012

Dag 6 + 7 - Dobbelt op på blog

Så gik der to dage. I går glemte jeg at tage billeder, så nu får I en samlet blog i stedet.

I går og i dag har vi haft hjælp fra mine forældre og min ene bror, som har hjulpet med at bære ud, bære ned, læsse biler og køre på genbrugspladsen. Vi overtog huset delvist møbleret, så der har været rigtig meget gammelt møg der skulle smides ud.
Møblerne har stået det samme sted i rigtig-rigtig-rigtig mange år. Fy for den, der var meget spindelvæv.


Jeg kommer til at have ondt i lårbasserne i morgen. Jeg er rendt op og ned af trappen en trilliardtrillion gange. Men det er godt nok lækkert at have fået tømt næsten det hele.  Nu virker værelserne overskuelige at gå i gang med.

Det her skal ende med at blive mit sy/arbejdsværelse:


Det her bliver musik/gæsteværelse:


Derudover er der soveværelset, hvor vi er gået i gang med at fjerne tapet. Selvom der kun er ét lag tapet, så driller det helt vildt. Øv! Vi skal ud og købe nogle flere blade til tapetstripperne og mere tapetopløser. Igen i dag havde vi hjælp fra Stine og Michael, der snart er professionelle tapetfjernere.


Så blev der også fjernet loft i både entré og badeværelse, for at få kigget lidt på det gamle el der er.



I morgen kommer en af Jespers venner og hjælper. Så skal vi drikke nogle øller og noget vin, mens vi går amok på det tapet, dér :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar