torsdag den 19. april 2012

Dag 18 + 19

Jeg begynder at samle blog-indlæggene lidt. Det er ikke altid der er så meget at skrive om hver dag ;-)

I går, dag 18, gik vi i gang med at spartle i stuen. Jeg gik rundt med en sort tusch og satte ringe om hullerne. Der var mange!


De hvide pletter er gammelt spartel, som nogen før os har lavet.

Nå, men, vi spartlede amok hele aftenen og så tog vi hjem. :-)

I dag, dag 19, havde vi så lidt længere tid, fordi Jesper havde tidligt fri. Så vi begyndte at pille radiatorerne af i stuen. De skulle jo lige tømmes og sådan. Adr, det var ulækkert. Vandet lugtede og det var kulsort. Men det lykkedes. Nu står radiatorerne ude i gangen og venter. De er godt nok TUNGE, sådan nogle!


Derudover gik vi igang med at slibe væggene med sandpapir, så de blev flotte og jævne. Sikke det hjalp! Jeg havde ikke troet, at væggene ville blive så flotte og jævne. Hurra! Men hold da kæft, hvor det støvede.


Nu er vi ved at være færdige med at spartle og slibe, men der er lige et par steder vi skal på den igen.  Det gik meget hurtigere end jeg havde regnet med, jubiii.


Det var lidt øv at arbejde indenfor hele dagen, for solen stod så dejligt i haven. Men vi spiste da aftensmaden derude :-) Haven er begyndt at blomstre rigtig flot.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar