søndag den 22. april 2012

Dag 22

I dag kom min far og hjalp os med at pudse nogle af væggene op. Nogle steder faldt det gamle puds af, pga. gamle fugtskader og fordi det er oldgammelt, og det skulle jo fixes.

Den ene væg i stuen så sådan her ud:


Efter min far og Jesper havde været i gang, så den sådan her ud:


Det blev dælme godt!!

Derudover skulle der også pudses noget op ude i entreen. Der hvor vi havde hevet skabet ned, manglede der puds på skorstenen. Det så sådan her ud:


Det endte med at se sådan her ud:


Det gør bare en KÆMPE forskel, at få pudset væggene op. Så kan man virkelig se at det går den rigtige vej :-) Vi klapper i vores støvede hænder.

Bag skabet i gangen fandt vi også et vandrør. Vi kunne simpelthen ikke forstå hvad det var til...


Nå, men sådan var det jo bare... Indtil vi i dag fandt ud af det blev brugt til lige præcis ingenting! Efter røret går op i loften, så vender det om og så er resten skåret af. Så vi kunne se enden på røret oppe i loftet:



De har bare været for dovne til at fjerne resten af røret. Sådan nogle dovne-løsninger er der rundt omkring i huset :-)

Udover at pudse væggene op, har vi også spartlet det sidste i stuen og har spartlet alle væggene oppe i soveværelset.

Nu skal jeg i bad, for jeg er simpelthen så STØVET.

1 kommentar:

  1. Har I brugt grov mørtel? Og skal der noget andet på efterfølgende?

    Mvh Signe

    SvarSlet