onsdag den 6. juni 2012

02.06 - 06.06

I dag har vi fået eget internet og det er dejlig hurtigt! Det skal selvfølgelig fejres med en blog.

Siden sidst, har vi:

  • Jespers bror, Anders, kom og fixede varmelegemet til vandsengen. HURRA! Er efterhånden rigtig godt træt, af at sove på luftmadras.
  • Sat gipsplader på skråvæggen i alrummet.
  • Sat lægter i loftet i alrummet.
  • Lavet en silikonefuge rundt i kanten af glaspladen under brændeovnen. Der samlede sig frygtelig meget skidt indenunder og så knasede pladen uhyggeligt, når man gik på den. Nu siger den ingenting og der kommer ikke skidt under, hurra!
  • Tømt udestuen og skuret, så vi kunne få gulvtæpperne og linoleumsgulvet ud derfra. Adddrrr, det var klamt, men nu er der flot derude! I mens vi rendte rundt derude, sad kattene i køkkenvinduet, som er ud mod udestuen, og holdte øje med os og Mosier gav reprimander, hvis ikke vi gjorde det godt nok:

  • Kørt al ragelset på genbrugspladsen med hjælp fra Jane og Bo og deres kæmpe-trailer. Det var FEDT at få det væk! Nu har vi en have igen, i stedet for en losseplads.
  • Fået hængt højtalerne op i stuen og fået dekoreret lidt med ledningerne. Vi løb lidt tør for bladene, men har bestilt flere, så det kan blive helt færdigt. Det blev SÅ fint, synes jeg. Er ret vild med det.


Nu venter vi på, at tømreren har tid til at komme og sætte en ny loftlem i, i alrummet. Men han er svær at få fat i, så det står lidt stille.....

I går hoppede Mosier op på brændeovnen, mens der var tændt op i den :-( 
Begge katte havde ellers vist stor respekt for den, og når den var varm gik de i en bue udenom. Mosier havde så bare ikke lige tænkt over, at den nok også var varm ovenpå. Han kom lynhurtigt ned igen (jeg nåede ikke engang at se, at han landede på den) og der skete ingenting - Pyha! Så den lektie har han forhåbentlig lært.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar