onsdag den 30. maj 2012

Så er vi på plads...

Så er vi flyttet ind og fremover vil bloggen blive opdateret ca. én gang ugentligt.

Vi havde et godt flyttehold, bestående af mine forældre, Kenni, Stine, Michael og Anders!

Vi har indlogeret os og kattene i stue og køkken. Det fungerer rigtig fint. Hele køkkenet er pakket ud, så det er klar til brug. Den nye emhætte er også kommet op og hænge.
Skakgulvet er rigtig fint og har fået matchende reoler. Vi købte to Expedit rumdelere fra IKEA. En sort og en hvid. Og så samlede vi dem blandet. Det blev meget fint, synes jeg:



Stuen er også mere eller mindre helt på plads. Vi har ikke hængt noget op på væggene endnu, for vi skal lige se om der er nogle ting der skal rykkes rundt på. Det ved man jo ikke før man har boet her.

Jesper har kastet sig over skurene, så vi har mere plads til opbevaring, mens vi arbejder i huset, og det er blevet rigtig godt. Det er lidt ærgeligt, at jeg ikke fik taget et før-billede af brændeskuret, men jeg kan da fortælle, at man før kun kunne åbne døren og ikke komme derind, fordi brændet lå og flød over det hele. Nu ser det sådan her ud:



Derudover er værkstedet også blevet tømt og ordnet. Det var dælme stort, når først man fik alt det ragelse ud!

Vi har indtil i dag sovet i stuen, på madrasser, sammen med kattene. Men nu er soveværelset og vandsengen klar, så fra i aften sover vi deroppe. Bliver dejligt ikke at have madrasser, dyner osv. i stuen.

Elektrikeren har været her og der er nu klar til gulv og loft i entreen, så det skal laves i dag. Det kommer mine forældre og hjælper med. Derudover skal vi i Silvan og købe frostfolie til vinduerne. Vores stuevinduer er ud mod gaden og selvom der går meget få mennesker forbi hver dag, så er det altså meget rart, at have folie på. Specielt fordi kattene tiltrækker folks opmærksomhed, når de ligger i vinduerne - "Seeeeeee, en kæmpekat!", og så står de og peger.

Kattene har taget flytningen rigtig, rigtig flot. Meget bedre end vi havde forventet. De tuller bare rundt og synes det hele er SÅ spændende.

Da jeg kom hjem fra skole i går var Mosier væk. Kunne simpelthen ikke finde ham og panikken begyndte at brede sig. Indtil jeg så ham oppe på køkkenskabene:


De er vist bare glade for, at de er sammen med os. Vi har jo ikke været så meget hjemme hos dem, andet end for at sove, de sidste par måneder, mens vi har ordnet hus. Så de er nogle rigtig kælegrise og den nye sofa er godkendt til putning:


Armlænet er også godt, når man er noget så træt:


Og den er også god at tosse rundt i:



I søndags kom den ene nabo, som vi har snakket meget med, og bød os velkommen. Vi fik en fin sparkletini med et velkommen-skilt på:


Det var bare så sødt af dem! Rigtig dejligt at blive budt velkommen.


fredag den 25. maj 2012

Dag 54 + 55

Dag 54

I dag har vi gjort rent, gjort rent, gjort rent og gjort rent. Jøsses, det har taget lang tid, men det blev dælme også flot.

Har taget et par før og efter-billeder af et skab.

Før:


Efter:


Vi fik også vasket alle skuffer, hylder og skabslåger. I morgen skal det så bare samles igen.
Derudover blev klinkerne i køkkenet også vasket og bordpladen... ja, alt. Nu er det klar.

Der blev også sat lægter op i køkkenet, så der kan blive sat loft op, ligesom i stuen.

Tømreren var forbi, for at vurdere om de var færdige med at udbedre rådskaden. Der var lidt småting, men nu har vi ryddet op deroppe, i alrummet, og lagt gulvpap ud over gulvet, så vi ikke trækker støv osv. med rundt i huset:


I soveværelset har gulvet fået olie, er blevet poleret og så er det overskydende olie blev tørret af. Nu skal det stå et døgns tid.

Dag 55

Så blev det dagen før dagen!

Vi har haft hjælp fra mine forældre og nåede en masse. Bl.a. en smuttur i IKEA.

Køkkenlåger og skuffer blev allesammen sat på igen. Stuen blev tømt og støvsuget. Der blev flot! Sofaen og stolen bor der allerede.



Badeværelset blev gjort rent og vi fik proppet lidt hvidt derind, så det hele ikke er brunt (hvorfor djævlen laver man et brunt badeværelse?). Nyt toiletbræt kom der også.


Gulvet er klart i soveværelset og der kom fodlister på. Gulvet blev FLOT!


Der kom loft på i køkkenet, wuhuu! Men det glemte jeg desværre at tage billeder af. Det er samme loft som i stuen. Der kom også loft på et lille stykke, lige før trappen.

Så kom vi nyt gulvpap på køkkengulvet, fordi det gamle var slidt. Så fik vi endelig set skakgulvet helt:


Nu er der klar til indflytning i morgen!


torsdag den 24. maj 2012

Dag 52 + 53

Dag 52

I dag har vi:

Sat de sidste fodpaneler på i stuen.

Fuget mellem fliserne ved brændeovnen:


Slebet gulvet i soveværelset en sidste gang og slebet kanterne.

Begyndt at lægge vinylfliser i køkkenet.

Dag 53

I dag har vi haft hjælp fra Jespers mor, mine forældre og min bror, Jannick!

Fliserne bag brændeovnen blev helt færdige og der blev rettet med maling osv. Det blev flot!


Og så fik vi dælme også sat glaspladen og brændeovnen på. Det blev rigtig godt:


Elektrikeren har været på og der er blevet sat stikkontakter i stue og køkken, og der er nu strøm på! WOOOOOOOO!! Derudover fik han også trukket alle de kabler han skulle i køkken og entre, så vi kan få sat loft op. Det er dælme dejlig!


Alle køkkenlåger og skuffer er blevet pillet af, så de kan blive gjort godt og grundigt rene. Det samme skal alle skabene. ØV, hvor er det bare KLAMT. Det har ikke været gjort rent i mange år. Fandt bl.a. en gryde, bagerst i et skab, med flere liter olie i. Adadadad. Det hele er bare så fedtet... 
Vi fik vasket lige omkring halvdelen og det hjælper godt nok på det.



Gulvet i køkkenet blev færdig. Jeg har ikke noget billede af det, for der ligger gulvpap på, for at skåne det. Jeg har ikke engang selv set det helt færdigt, fordi pappet kom på, mens vi lagde det. 

Vi fik sat gang i radiatorerne igen og har nu også varmt vand i hanen! Det er skønt og gør rengøringen lidt nemmere.

Så blev vinduet ved trappen også malet og blev flot og hvidt:


Karmen og fodlisterne blev også malet igen i soveværelset og der blev gjort rent. Gulvet fik også lud-behandling. Det skal tørre til i morgen og så skal det have en gang med noget olie.

Der blev også kørt et læs på genbrugspladsen.

På dba.dk havde vi fundet en, der solgte to persienner, som lige ville passe i stuen. Har ikke kunne finde persienner i det mål vi skal bruge, så det var fedt. Og endnu federe var det, at Stine og Michael ville hente dem for os! 

Åh ja... Jeg føler, jeg har glemt noget, men jeg er simpelthen for træt til at komme på mere. 

mandag den 21. maj 2012

Dag 51 - 5 dage....

Dag 51

I dag var Jespers mor ude i huset tidligt i morges og fugede mellem fliserne i vindueskarmen. Det blev fiiint!


Derudover fik hun også sat fliser op bag brændeovnen:


Imens var jeg i Herlev, på mit gamle praktiksted, og hente en allikerist. Mureren har nemlig været her i dag og ordnet skorstenen:


Da jeg kom ud huset fortsatte jeg gulvslibningen. Det tager simpelthen en krig... Da Jesper kom fra arbejde tog han kantsliberen imens. Det har taget lang tid, men resultatet blev flot:


Nu skal det ludbehandles.

Vi fik også sat plader på køkkengulvet, så nu er der klar til at blive lagt vinylfliser:


Inden vi skulle hjem i lejligheden sad vi og dasede lidt i haven. Så kom vores nabo ind og sagde "Jeg kom i tanke om... Det er Otto-dag i morgen." ...................... A'hva'? 

Forklaringen er, at der på papirs"containeren", vi har i haven, står Otto og den bliver tømt i morgen. Så i morgen er det Otto-dag!


søndag den 20. maj 2012

Dag 50 - 6 dage til flytning.

Dag 50 - 6 dage til flytning.

I dag har vi haft hjælp fra Jespers mor og hendes mand, Stine og Michael og mine forældre!

I dag har vi.....

  • Tømt et skur...... Hold da op, der kan være meget ragelse i de skure! Vi tømte det, så vi kunne stille alt værktøj osv. derud, så det ikke fylder i huset. Det var dejligt, at få det derud.

  • Kørt ragelset på genbrugspladsen. 
  • Lagt det sidste gulv i stuen.
  • Sat vindueslister på i stuen.
  • Malet vindueskarmen i soveværelset.
  • Gjort gæsteværelse og syværelse rent. Det var ret tydeligt, hvor man havde vasket gulv:

Nu er der klar til at vi kan opbevare flyttekasser o.l., mens vi bliver færdige.

  • Vasket dør- og vindueskarme... Tænk sig, de blev rent faktisk hvide!
  • Sat fliser i vindueskarmen ved et lille vindue ved trappen. Før var der brune fliser, som stak ud over karmen, så der var hakket nogle stykker af. De mangler bare lige fuge.
  • Mørtlet ved brændeovn, så der kan komme flotte fliser på.
  • Slebet gulv i soveværelse, men vi er ikke færdige.. Sikke en omgang. Det tager rigtig, rigtig lang tid.

  • Begyndt at lægge masonitplader i køkkenet.
  • Malet to gange i entreen.
  • Sat gulvlister på i noget af stuen:


lørdag den 19. maj 2012

Dag 49

Dag 49

Endnu engang har vi haft hjælp af Jespers mor og mine forældre, jubii!

Vi haaaaaar....

  • Været i IKEA og købt emhætte og andre ting til køkkenet.
  • Tapetseret i entre og halvvejs op af trappen:




  • Sat loftslister op.
  • Malet anden og sidste gang i soveværelset, samt malet loftet. 
  • Malet bag radiatorer i entre og alrum.
  • Slebet gulvet i stuen, der hvor brændeovnen havde stået.
  • Lagt gulv i stuen:


Vi mangler lige den allersidste stribe gulv henne ved døren, men der skal brædderne saves til, og så meget ville vi ikke larme kl. halv ti om aftenen.
  • Vi har fjernet gulv i køkkenet:



Der var intet mindre end tre lag linoleum på! Det nederste lag havde sådan noget hår/filt... Det stank! Adr. Godt det er væk.
Vi lægger masonitplader på og så vinylfliser.

  • Sat fire radiatorer på.
  • Malet den sidste radiator.
  • Malet staldvinduet i køkkenet endnu engang.
  • Prøvet at slibe gulvet i soveværelset, men lakken smelter bare og klistrer fast på sandpapiret, såeehh, der skal vi lige finde en anden metode.
Bumbumbum.. Håber ikke jeg har glemt noget.

Hjemme i lejligheden er vi nu ved at tømme vandsengen. I dag er der én uge til vi flytter!

Og kattene... De er i papkasse-legeland:



fredag den 18. maj 2012

Dag 48

Dag 48

I dag har vi haft hjælp fra Jespers mor og mine forældre.

Vi har:

Tapetseret det sidste hjørne i soveværelset.

Malet det, vi tapetserede i soveværelset i går, en enkelt gang.

Sat termostater og ventilhuse på alle radiatorrørene:


Malet radiatorrør i stue og køkken for anden gang. 

Malet vindueskarmen i "staldvinduet" i køkkenet.

Sat det sidste loft op i stuen og sat radiatorer på i stuen:


Sat tapet bag radiator i entre og alrum (det gamle thekøkken).

 Fjernet fliserne under brændeovnen.

Malet to gange bag radiatorerne i gæsteværelset og syværelset.

Pudset og spartlet i entreen.

Spist lækker mad. 

Godnat.... I morgen går turen i IKEA.

torsdag den 17. maj 2012

Dag 47 - Wuhuu!

Dag 47

Er du VILD vi har nået meget i dag! Vi har haft hjælp af Jespers mor, mine forældre og min bror. 

Vi har...

Tapetseret soveværelset:


Tapetseret bag radiatorer:




Malet to gange i køkkenet:


Kørt på genbrugspladsen med to læs:


Sat plader på hele væggen i det "nye" rum over trappen:


Sat hængsler op i badeværelset, til den nye radiator, og sat den nye radiator på:


OG sat loft på i stuen:


Der mangler lige et par brædder i den ene side, men rørene skal males en gang mere. Nå ja, vi har også malet radiatorrør i stue og køkken.

Derudover er der også gjort færdigt i entreen og det sidste er mørtlet. Så skal der pudses, spartles og grundes, så kan der også tapetseres. 

Det går stærkt! 

onsdag den 16. maj 2012

Dag 46 - Hvide vægge.

Dag 46

I dag var jeg ude i huset ved 10-tiden. Jespers mor var allerede i fuld sving, med at tapetsere køkkenet! Det er altså en fantastisk hjælp! Det kom til at se sådan her ud:



Det blev SÅ FLOT! Før var væggene en mørk, gullig farve (Nikotin eller stegefedt?), adr. Nu er der dejligt lyst og skabene ser endnu flottere ud nu, efter der kom en større kontrast. Vi beholder køkkenskabene, for de er flooootte, synes vi, men vi vil, på et tidspunkt, have ny bordplade, nye fliser og ny vask + vandhane. Og gulvet til køkkenet købte vi for flere måneder siden :-)

Mureren var også i gang da jeg kom. Han har ordnet sætningsrevnen udefra i dag. Det kom til at se således ud:


Striberne på tværs, er der hvor, han har lagt jernarmering i. Nu skulle det ikke ryge nogle vegne, mener han :-)

Jeg gik i gang med at gøre soveværelset klar til tapetsering. Der mangler stadig lidt el på den ene væg, men det meste er klar. Så jeg har pudset, vasket og grundet de vægge der er klar, samt støvsuget gulvet, og senere vaskede Jesper gulvet. Så nu er der klar.

Nå, men det var lidt surt, fordi tapetet i stuen var slet ikke tørt da vi kom i dag. Limen var stadig våd, men det er logisk nok, for væggene er rigtig kolde. Så vi regnede egentlig med, at vi måtte vente med at male til i morgen. Vi prøvede så at skaffe en ovn til at sætte op, for vi havde jo pillet røret af brændeovnen, så vi kunne komme om bagved. 

Men min far kom med loftet til stuen i dag, og i samme drag satte han så lige røret på brændeovnen igen og tændte godt op i den. Jeg blev ved med at fylde på og der var rætti varmt i stue og køkken. Efter 3-4 timer var væggene helt tørre :-) Jubiii! Så da Jesper kom fra arbejde kunne vi gå i gang med at male i stuen - Og det gjorde vi!

Så nu er der malet en enkelt gang i stuen. Det får en gang maling mere, så snart vi kommer derud i morgen, og så kan vi også få sat loft op i morgen. Det rykker!